Rikke Gentin

Psykoterapi for familier med børn i mistrivsel eller med diagnoser

Livet skal være meningsfuldt. Uanset hvad vi møder på vores vej, har vi brug for at skabe en form for mening midt i kaoset. Med udgangspunkt i din unikke situation undersøger vi gennem terapeutiske samtaler, hvad der står i vejen for det liv, du gerne vil leve. Blandt andet ved at bringe dig i tættere kontakt med dine værdier og det, der er vigtigt for dig. 

Min praksis er bygget på systemisk narrativ tilgang og jeg trækker på snart 20 års erfaring med at arbejde med børn, unge og deres forældre i psykiatrien.

Udtalelser fra tidligere klienter

“Rikke er smilende og imødekommende. Hun er meget tillidsvækkende og er særligt omsorgsfuld i sin tilgang til mig, som menneske - og til alle de ting, jeg fortæller hende. Hun har været som et spejl til mine tanker; taget dem ind og snakket ind i dem, så jeg bedre har kunne forstå mig selv og tankerne. Hun har hjulpet mig med at gennemgå begivenheder i mit liv, og talt ind i hvad det har haft af betydning for mig, så jeg har fået en større forståelse af mig. Jeg synes, at jeg, efter samtaler med Rikke, står stærkere i mig.“

- Kvinde, 34 år

Jeg vil på det varmeste anbefale Rikke for hendes evne til at lytte, forstå og tale sig ind i det, som er på spil. Rikke er fagligt yderst kompetent, og med empati, indsigt og erfaring har hun leveret en værdifuld indsats for min personlige udvikling og ikke mindst et trygt rum, hvor jeg har kunnet dele sårbare tanker og følelser. Jeg vil anbefale Rikke til alle, der søger støtte, sparring og vejledning”.

- Mor til barn med ADD

  • psykoterapeut rikke Gentin hælder vand i glas til sin klient i sit behandlerrum

    Psykoterapi for forældre til børn i mistrivsel eller med en diagnose

    Som forælder til et barn med mistrivsel og/eller diagnoser kan man opleve en dyb følelse af usikkerhed, stress og ensomhed, hvilket slider på selvværdet og ens forståelse af sig selv som forældre. I den individuelle terapi tager vi hånd om det, der er vigtigt for dig at fokusere på og skabe den forandring, du finder nødvendig for igen at står stærkere i relationen til dit barn.

  • psykoterapeut rikke genuins behandlerrum med plas til både børn, unge og forældre til børn i mistrivsel eller med diagnoser

    Psykoterapi for børn og unge i mistrivsel eller med en diagnose

    Langvarig mistrivsel, følelse af misforståelse og ensomhed kan efterlade dybe spor. I den individuelle terapi går vi sammen på opdagelse for at forstå og håndtere din situation. Vi arbejder på at finde styrke og mening i din unikke historie, så du kan begynde at genopbygge og forme det liv, du drømmer om.

  • Familieterapi for familier med børn i mistrivsel eller med en diagnose

    Relationer er noget af det mest værdifulde, og dermed også det mest sårbare vi har. Derfor har relationerne i vores familie også stor betydning for vores trivsel og velvære. Når én i en familie ikke trives, påvirker det alle i familien. I det familieterapeutiske rum muliggøres at tale om netop det, der er vigtigt for jer vejledt af mine terapeutiske spørgsmål.

  • psykoterapeut rikke Gentin vejleder familier gennem et emotionelt mindmap

    Vejledning og psykoedukation for forældre til børn og unge, der har ADHD og/eller autisme.

    At få en diagnose i familien, kan være overvældende og forbundet med usikkerhed. Gennem min vejledning arbejder jeg direkte med dig og din familie for at forstå diagnosen, forstå hvad diagnosen betyder for lige præcis jer og på at skabe bedre overblik, rutiner og genkendelse i hverdagen. Både for at kunne skabe de bedste betingelser for dit barn og et tillidsfuldt samarbejde med skoler og det offentlige.